Billedguld

Folkehold med cykler på Klitgaard ved Ulsted 1904

10 medarbejdere fra Klitgaard opstillet med nye cykler til et utraditionelt “folkeholds-billede”.

 Ulsted fotografen K.P. Andreasen var gode venner med den unge urmager P.M. Jensen, der i 1904 udbyggede sit nye urmagerværksted med en pavillion og åbnede cykelhandel der sammen med lillebror, Schotland. Så billedet er sandsynligvis optaget efter, det traditionelle folkeholds-billede med alle gårdens heste foran hovedbygningen er taget. Billedet er opklæbet på karton og er sikkert brugt som reklame for den nye cykelhandel.

Folkehold med cykler på Klitgaard ved Ulsted 1904
Folkehold med cykler på Klitgaard ved Ulsted 1904. Hals Arkiv, B20330

Tærskedag på Egen i Øster Hassing 1931

Ved gavlen af laden er opstillet et P. Nordsten-tærskeværk, der bliver drevet af en traktor med jernhjul. En karl er på vej med et vogn trukket af to heste med et læs kornneg, der skal tærskes.

Gården Egen ligger på Hølundvej 83, Øster Hassing. Hals Arkiv B20877

Hølund Mejeri i Øster Hassing brænder 1940-42

Røgen fra branden ses bag nogle træer, der er kommet mange mennesker for at kigge på branden. Mange er kommet til på cykel, der er parkeret mange cykler ved sneskærmene, der ligger samlet i grøftekanten.

Hølund Mejeri blev etableret i 1902. Efter branden i 1942-43 fik mejeribestyrer Johannes Jensen Schytte genopbygget mejeriet, der var i drift frem til  1968.

Hølund Mejeri ligger på Hølundvej 72, Øster Hassing. Hals Arkiv B20119